| | U15 Drenge 1 NB nyheder 21. oktober 2010 - 22:25 af: Jesper Vejergang FC-Solsidens U-15 Drenge 1, har i efteråret haft en meget fin sæson med oprykning til A-rækken.
Læs mere om vejen til A-rækken Sæsonen har været en lang sejrsstime for U-15 1.
Der er spillet 10 kampe og alle er endt med sejr til FC Solsiden. Drengene startede som lyn og torden med at vinde den første kamp 22-0 hjemme mod Mou.
Så var vi ligesom i gang. Igennem alle kampene, har vi været mindst et gear bedre end de andre hold. Træneren var bange for, at den største modstander, skulle vise sig at blive spillerne selv, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Spillerne arbejdede seriøst, viste stor viljestyrke og gå på mod, så resultaterne kom også.
For at holde motivationen oppe blev der sat nogle mål for spillerne. Et af målene var, at der ikke skulle lukkes mål ind. Dette lykkedes dog ikke.
Der blev i alt scoret to mål imod holdet.
Det ene ude mod Mou, her blev bolden rettet af i muren og skiftede retning - målmanden havde ingen chance for at tage den.
Det andet mål scores mod en angriber, der vikarierede for holdets målmand, som var ude med en brækket finger. Det andet mål, der blev sat for spillerne, lykkedes det dem dog at få opfyldt.
Når sæsonen var slut skulle drengene stå med maksimum point.
Det lykkedes! Forældre, spillere og ledere omkring U-15 1, kan se tilbage på en fantastisk sæson med rigtig god opbakning fra forældrene! Tak til Flemming Sloth for altid at stå til rådighed og give en hjælpende hånd omkring holdet. | |