nsundby

FC-Solsiden satte igen Aab på plads

NB nyheder
22. september 2010 - 20:34 af: Preben Würtz Jensen

I aftens kamp på kunststofbanen i Aab, satte FC-Solsiden's U-19 Drenge Aab på plads for anden gang i efterårets U-19 A pulje.

FC-Solssiden startede som lyn og torden og pressede Aab så langt tilbage at de var ved at skulle rykke ned på rugbybanen. FC-Solsiden kom kort ind i kampen foran på et fremragende langskud, (eller en aflevering) som gik ind over målmanden til en fortjent 1-0 føring. Første halvleg var velspillet og det var flot fodbold, hvor Aab i store dele af 1.halvleg var presset over alt på banen. Midt i halvlegen kom FC-Solsiden på 2-0 og sidst i halvlegen fik Aab ufortjent reducret til 1-2. Anden halvleg blev en mere rodet affære, men der blev fightet hårdt, hvilket fik Aab reduceret til 10 mand, da en FC-Solsiden spiller blev stoppet med benspænd af Aab's bagerste mand. Kampen bølgede frem og tilbage med åbne chancer i begge ender, men det endte med en fortjent 3-1 sejr til FC-Solsiden, en sejr som aldrig burde være kommet i fare mod et middelmådigt Aab hold.
FC-Solsiden er på anden pladsen med 12 point for 6 kampe.