nsundby

Efterårssæsonen 2011 er nu godt igang.

NB nyheder
20. august 2011 - 15:17 af: Søren Andersen

Her er lidt om opstarten på efterårssæsonen samt referat fra den første kamp imod RKG, samt lidt om den kommende kamp imod Birkelse IF på søndag.

Vi har igennem næsten hele sommeren prøvet at forbedre vores fysiske form i form af cirkeltræning og løb.
Man kunne allerede se at spillerene til første træningskamp imod Aalborg Kfum´s jyllandsserie var i okay form og resultatet var sekundært, hvor vi tabte 3-1.
I denne kamp havde vi 3-4 faste 1 holdsspillere med og resten var enten nye eller 2 holdsspillere, så en godkendt kamp fra NB´s side.

Vi har så deltaget i den årlige Svenstrup Cup, hvor vi mødte Svenstrup, Støvring og Gug alle serie 2 hold.
Den første kamp imod Svenstrup kunne vi se at vi var i god form, men desværre fik vi ikke det bedste resultat (1-1).
I den næste kamp imod Støvring fik vi virkelig det frem vi havde snakket om i vores oplæg/taktik. Vi blæste Støvring ud af banen
(6-2). I den sidste kamp imod Gug (2-2) var folk ved at være trætte med 3 kampe og 2 træningspas på en uge. Men en godkendt turnering for vores vedkommende.

Den sidste træningskamp var på Lerum Park imod NUBI´s serie 1 og her tabte vi 2-0, ikke fordi vi var meget dårligere end NUBI, men fordi vi lavede nogle personlige fejl og de er svære at dæmme op for. Der er noget at arbejde med, men vi kan trøste os med at vores nye spillesystem kun er knap 1 måned "gammel".

Vores første turneringskamp var imod RKG og her blev resultat 1-1 (Michael Sørensen).  0-0 ved halvleg som vi var bedst I og i anden halvleg får vi ikke det spil frem som vi ønskede og RGK straffede os for en fejl i forsvaret, hvor vi kommer i ubalance. Heldigvis får vi udlignet hurtigt efter på et hjørne. Alt i alt var resultat fair for begge hold og Kenneth Lanng samt Sean Revill udgjorde et godt makkerpar i forsvaret. De 2 var debutanter på NB´s 1 hold og Kenneth Lanng fik endda 8 stemmer og blev kampens spiller. Tillykke med det K. Lanng.

På søndag har vi Birkelse IF på Lerum Park og her skal vi VINDE hver gang, hvis vi skal være med i toppen.
Til denne kamp har vi afbud fra Jørgensen, Sørensen og Sean samt Martin Wolder, som blev skadet i RKG-kampen. 
I kulissen har vi 2 nye spillere i form af Jesper Jensen (tidl. U19 fra Solsiden) og Anders Lund (tidl. LIF) som kan få debut på NB´s 1 hold.

Jeg vil lige tilføje at jeg selv har tilknyttet Nicolai Mathiesen som assistent og det er jeg super glad for. Det giver mig en ro og tro på tingene, da jeg har en sparringspartner til taktikken og træningen nu. Det er en stor fordel for holdet og jeg.
I denne uge har vi også fået en meget kompetent og engageret 2 holdstræner i Kaare Toft (tild. FC Solsiden) som skal tage sig af serie 4, som vandt deres første kamp 3-0 over KB81 og spiller lørdag ude imod FC Liljan kl. 14.00.
Det samarbejde glæder jeg vi os rigtigt meget til, så det ser lyst ud for vores seniorafdeling igen...

VI ER DE BLÅ MATADORER...

Søren Andersen, træner