Nørresundby Boldklub har indgået aftale med Søren Andersen som ny 1. holds træner pr. 1/1-2011.
Aftalen er foreløbelig aftalt for 2011.
Efter aftale mellem Henrik Skoda, Søren Andersen og den sportslige ledelse i herre senior overtager Søren Andersen træningen fra den 21.oktober.
Alle tre parter er enige om, at dette er den bedste løsning
Nørresundby Boldklub siger tak for denne gang til Henrik og ønsker ham held og lykke i fremtiden og som træner i Aalborg KFUM, hvor han starter 1.januar 2011.
Samtidig er vi i den sportslige ledelse utrolig glade for, at det er lykkedes at få en aftale med Søren
Søren har efteråret 2010 spillet på klubbens 1. hold så han har et udmærket kendskab til spillertruppen.
Da hverken Søren eller den sportslige ledelse ønsker en spillende træner stopper Søren som spiller.
Vi ser Søren som en ung træner med et stort potentiale og et stort NB hjerte, vi er derfor sikre på, at vi har fundet frem til den rette træner, som kan stå i spidsen for 1. holdet i forhåbentligt lang tid.
Søren bor i Nørresundby, er 36 år og arbejder til daglig som butikschef.
Som træner har Søren 2½ års erfaring fra Hals FS, hvor han har trænet serie 3 og serie 4.
Søren har masser af erfaring som spiller på højt niveau, hvor han i sine unge år har spillet 2. division og Danmarksserie i Frederikshavn samt senere Danmarksserie og Serie 2 i NB.